Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC
Det er ikke hver dag, at Danmarks eksempel danner skole internationalt. Men i dag kopierer lande som Holland, Norge, Sverige, Canada og Island i forskellige afskygninger den såkaldte danske model i deres bistand til Ukraines militære modstand mod russisk aggression.
Kort fortalt introducerede den danske regering i 2024 direkte finansiering af våbenindkøb hos Ukraines egen forsvarsindustri til landets egne væbnede styrker frem for at købe materiel på verdensmarkedet for siden at sende til fronten.
Fordelene ved fremgangsmåden er kort leveringstid, konkurrencedygtige indkøbspriser og mulighed for at holde træningen og vedligeholdelsen så lokal som muligt.
Sidst men ikke mindst bidrager det til at styrke det ukrainske produktionsapparat og stimulerer industriens evne til at opskalere efter behov.
Modellen fik yderligere anerkendelse sidste år, da Danmark fik til opgave at kanalisere 800 millioner euro på vegne af EU til Ukraine
På områder som droner, autonome systemer, cybersikkerhed, sundhedsteknologi, elektronisk krigsførelse, navigation og andre kritiske områder er Danmark særligt godt positioneret til at bygge på succesen og videreudvikle fra produktionsstøtte til fælles innovation - fra indkøb til teknologiudvikling.
Spørgsmålet er, om en ny regering vil tage skridtet videre. En realisering af model 3.0 kræver politiske ambitioner.
Danske videninstitutioners teknologiske kompetencer bliver i stigende grad efterspurgt af det ukrainske forsvar, forsvarsindustrien og forskningssektoren.
En række eksisterende projekter med deltagelse af både danske og ukrainske forsknings- og innovationsaktører demonstrerer appetitten på konkrete resultater, der er i begge lande.