Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Man kan ikke alting på samme tid. Derfor er det nødvendigt fra politisk hold at sætte en kurs for de teknologiområder, man ønsker at satse på i det europæiske innovationssamarbejde. Det siger Nathalie Guichard, direktør for forskning, teknologi og innovation i det Europæiske Forsvarsagentur, EDA.

Nathalie Guichard er uddannet ingeniør fra det prestigefyldte, franske universitet École Polytechnique. Bag sig har hun en årelang karriere fra det franske forsvar, inden hun i 2024 satte sig i chefstolen som én af fire områdedirektører i EDA, EU’s mellemstatslige forsvarssamarbejde. Danmark blev i marts 2023 optaget som medlem.

I starten af februar var hun en af hovedtalerne ved NFC’s årlige symposium Defence Tech Summit i København, hvor hun havde lejlighed til at stifte bekendtskab med det danske, forsvarsteknologiske økosystem.

“I har et struktureret økosystem – det kan selvfølgelig altid styrkes. Men at I har Innovationsfonden er virkelig en nøglefordel. For uden finansiering kan man ikke skalere op. Det er også struktureret i en række områder kvanteprogram, rum-området, digitale teknologier med flere. Selvfølgelig kan alt dette være dual-use. Men jeg synes, det er virkelig interessant, og det er et rigtig godt udgangspunkt. Jeg havde også følelsen, da jeg var der, at I virkelig forsøger at indhente, hvad I kan, i EU’s forsvarsøkosystem. Og der har også for nylig været nogle begivenheder, som sandsynligvis har ændret tankegangen rent politisk. Det er bare min personlige observation. En slags politisk paradigmeskifte i Danmark. Og som jeg forstår det, siger alle nu: “Kom nu; lad os forsøge at komme på omgangshøjde med EU. Der kan være interessante ting i det for os”. Det er jeg naturligvis meget glad for at høre, og vores rolle i EDA er at hjælpe jer med at skalere op og blive involveret i EU’s forsvarsøkosystem”.

Q: Hvad er dine bedste anbefalinger til Danmark på dette tidspunkt i vores proces?

“Man kan ikke løbe efter alle emner på én gang. Man er nødt til at prioritere, og derefter kan man trin for trin åbne nye områder, også ved at bruge jeres forskning og akademiske styrker. For det er helt nødvendigt, hvis man vil innovere. Man skal starte med forskningen, skabe ny viden og derefter omsætte det til innovation og nye produkter til forsvarsområdet. Og trin for trin kan man så skalere op. Så jeg vil sige, at I er på en ganske god vej”. 

Q: Hvad ville din anbefaling være til danske forskere, akademikere og industrien, som forsøger at få fodfæste i EDA’s CapTech-grupper? Hvad skal de gøre?

“Lige nu handler det om, at Forsvarsministeriet skal vælge den nationale CapTech-koordinator. Og det betyder samtidig, at ministeriet vælger de områder, man vil arbejde med, og de projekter, man vil støtte. For i sidste ende handler det om at have projekter, der finansieres af jeres forsvarsministerium. Det handler om prioritering. Man må vælge, hvad man vil engagere sig i. Og derefter må man finde eksperterne – både inden for GTS’er og industrien. Det handler om at komme i gang. At deltage i CapTech giver mulighed for at møde nye partnere på EU-niveau, og måske finde projekter, hvor man kan bidrage med merværdi. Vi ved for eksempel, at Danmark er en førende nation inden for det prioriterede kapacitetsområde relateret til kvanteteknologi. Jeg forstår, at I også har betydelige ressourcer inden for sensorer, så det kunne også være et rigtig godt område at arbejde med”. 

Q: Hvis vi ser bredere på forsknings- og industrisamfundet i Europa – hvad skal der til for at gå fra netværksdannelse til reel fælles fremdrift?

“Jeg mener, at forsvarsministeriet har en kritisk rolle, for ministeriet skal i sidste ende lukke et ‘capability gap’. Men hvilke kapaciteter er Danmark interesseret i? Hvis Danmark for eksempel er interesseret i beskyttelse af kritisk maritim infrastruktur, så bør det siges åbent. Det er en hypotese; min egen tanke. Og så skal virksomhederne vide, at det danske forsvarsministerium er interesseret i dette område. Derefter kan man begynde at tænke i projekter. Og i CapTech-grupperne sidder medlemsstaterne, så man kan drøfte det med dem”.

Q: Hvad kommer der omvendt ud af ikke at foretage klare, bevidste prioriteringer fra politisk hold?

“Det vil sinke det danske økosystems udvikling. Og det betyder, at når Danmark foretager indkøb, vil man kigge uden for landets grænser. Og jeg mener, at idéen virkelig bør være at købe europæisk. Jeg tror stærkt på Europas styrke. Vi har hjernerne i Europa. Selvfølgelig er der nogle få teknologier, der ikke findes i Europa, og så må man købe dem i USA eller andre steder. Men det bør være undtagelsen, mener jeg. Det handler om Europas suverænitet – at man ikke lægger sit lands sikkerhed i hænderne på aktører uden for Europa. For mig er det vigtigste at opbygge europæisk suverænitet”.