Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Mens europæiske regeringer for længst har overtaget det økonomiske ansvar fra USA for at understøtte Ukraines militære modstand mod Rusland, halter europæerne langt efter amerikanerne, når det kommer til at investere privat kapital i den ukrainske forsvarssektor.

Esben Gadsbøll er et kendt ansigt i det danske iværksættermiljø. Som både direktør, investor, serieiværksætter, formand for Danske Tech Startup samt medstifter af initiativet Defense Innovation Highway, der fremmer forsvarssamarbejde mellem Norden og Ukraine.

I november 2025 blev han af Hendes Majestæt Dronning Margrethe overrakt Ebbe Muncks Hæderspris for sit arbejde ”for demokrati, innovation og frihed”.

Trods en markant stigning fra år til år i investorernes appetit på innovativt, ukrainsk forsvarsteknologi er beløbene fra privat side stadigt små i Europa. Og det ærgrer Esben Gadsbøll.

”Der er rejst en brøkdel af de penge, man regnede med at kunne samle sammen. Hvor er dem, der skal putte penge i de her investeringsfonde? det er også det, vi ser i de andre nordiske lande. Det er nogle meget meget små fonde. Det er private ’business angels’ og små defence-fonde’, som ikke har særligt mange penge. Selv om det bliver en smule bedre, er det tale om meget små tal. Sidste år blev der investeret godt 100 millioner dollar i Ukraine sammenlagt i defence-tech. Året før var det 40 millioner. En overvældende del af det er amerikanske penge. De går forrest i det dér. Og sagen er, at der er virkelig fart på. Mange af de her ukrainske virksomheder, der var startup for få år siden har i dag hundredvis af ansatte”.

Q: Hvad karakteriserer amerikanske investorers tilgang i Ukraine?

”Amerikanerne er generelt mere vant til innovation på en anden måde, end vi er vant til i Europa. Innovation i USA får også langt flere investeringer, end startups får i Europa. Så de har bare en anden kultur til det her. I Europa har vi en tendens til at kigge på en startup og sige ”jamen, det er jo bare tre mand i en garage”. Men det var Tesla jo også. Det er bare så fremmed for os. Men amerikanerne forstår det. Og de er også ret snu. For nogle gange kommer de med nogle vilkår. Og hvis det er små virksomheder uden meget erfaring i det her, så kan man hurtigt stirre sig blind på, hvor mange penge, de bliver tilbudt. Og så kan de hurtigt overtage kontrollen med din virksomhed".

Q: Hvad er perspektiverne på den lange bane, hvis europæisk kapital mister fodfæste i Ukraine?

”Det store spørgsmål er jo, hvem der vinder på den lange bane, når vi ser 10-20 år ud i fremtiden. Hvem bliver de største forsvarsvirksomheder i Europa? Er det de gamle, eller de nye. Og der er jo en kamp, som vi også ser på finansområdet, hvor der er gamle banker, der måske ikke er tech-savvy, men de har stort netværk og masser af penge. Men den dårlige nyhed for Europa er, at vi - trods vores sikkerhedssituation - ikke er til stede, hvor innovationen sker hurtigst lige nu. Silicon Valley er rykket til Europa. Vi forstår ikke, at det er noget, vi skal støtte op om og være en del af og vigtigst: sikre os, at de her teknologier forbliver på europæiske hænder. Dem, der laver den nye laser, der billigt kan nedskyde droner, kan ikke komme videre med deres teknologi, hvis der ikke er penge nok. Det gælder også AI og autonome systemer og et hav andre teknologier, der vil afgøre, hvem der vinder krige. Det er den brændende platform”.

Q: Hvad er lyspunkterne i alt det her?

”Hvis man skal fremhæve det positive, er det jo danske EIFO (Danmarks Eksport- og Investeringsfond), som er den første statsfond, som har investeret i ukrainsk forsvarsteknologi. De har investeret 32 millioner kroner i den ukrainske forsvarsfond, D3 i Kyiv. Det skader jo heller ikke, at det bliver nordiske penge. For så bliver virksomhederne ukrainsk-nordiske og får meget tættere bånd. det vil gavne både ukrainerne og os”.

EIFO indledte i juli 2025 et samarbejde med den ukrainske venturefond D3 med henblik på direkte investeringer af danske, offentlige kroner i det private innovationsmiljø i Ukraine.

D3 regner i sin opgørelse for 2025 EIFO’s 32 millioner kroner med som en del af den udenlandske investeringskapital, der sidste år gik til ukrainsk forsvarsinnovation. Det samlede beløb var omkring 105 millioner dollar, hvoraf den europæiske andel udgjorde 21 millioner dollar – cirka 135 millioner kroner.

Det betyder, at EIFO stod for lidt over 23 procent af den samlede europæiske investeringskapital i ukrainsk forsvarsinnovation sidste år.

Peder Lundquist, CEO ved EIFO, ser investeringen som en strategisk fordel for Danmark:

“EIFOs investeringer i Ukraines økonomi og forsvarsteknologi er et strategisk valg, hvor vi sikrer Danmark og danske virksomheder direkte adgang til den nyeste innovation og teknologiske erfaringer fra frontlinjen. Vi har ambitioner om mere”, siger han.

Q: Hvilket liv ser I gerne, at EIFO’s investering får i praksis i Ukraine?

“EIFO har et bredt engagement i Ukraine, omkring 30 projekter i alt, der spænder fra energiforsyning og infrastruktur til proteser, droner og AI-software. Vores ambition er at hjælpe danske virksomheder med at hjælpe Ukraine. Vores investeringer bidrager til udvikling af ukrainsk forsvarsteknologi, stiller danske virksomheder bedst muligt og er – i et lidt større perspektiv – et bidrag til et stærkere europæisk marked for forsvarsteknologi. D3 har allerede investeret i 19 forsvarsvirksomheder og er et godt billede på vores mål om at støtte Ukraine og samtidig styrke dansk adgang til innovation.”