Nyhed
Den stille revolution: Horizon Europe slår dørene op for forsvarstech
Lagt online: 09.10.2025

Nyhed
Den stille revolution: Horizon Europe slår dørene op for forsvarstech
Lagt online: 09.10.2025

Den stille revolution: Horizon Europe slår dørene op for forsvarstech
Nyhed
Lagt online: 09.10.2025

Nyhed
Lagt online: 09.10.2025

Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC
Tiden er løbet fra 40 års politisk tradition for at lade EU’s forskningsstøtte udelukkende gå til civil forskning.
Sådan lyder det fra Kommissionen i sit udspil til en komplet omstrukturering af EU’s samlede støtteindsatser, som i juli blev præsenteret i forbindelse med sit budgetforslag for perioden 2028-2034.
Som begrundelse for at bryde med den hidtidige tradition om at udelukke støtte til militære formål henviser EU’s forsknings- og innovationskommissær Ekaterina Zaharieva til sikkerhedssituationen:
“Ligesom med alle andre aspekter af det kommende budget vil også Horizon som udgangspunkt være åben for dual-use. Sondringen mellem civil og militær anvendelse er ofte meget kunstig, og vi bør ikke gå glip af potentialet for, at forskning og innovation kan hjælpe med at gøre Europa mere sikkert”, sagde Zaharieva i juli ifølge ScienceBusiness.
Støtte til dual-use i Horizon Europe er i flere medlemslande et kontroversielt emne, der blandt andet splitter Europa-Parlamentet, hvor flere medlemmer er bekymret for forskningsfrihed, akademisk autonomi og øgede sikkerhedskrav til projekter.
Horizon Europes fire søjler i Kommissionens udspil
Grundforskning: budgettet til universiteternes forskning bliver næsten fordoblet fra 25 mia. euro til 44 mia. euro.
Samarbejdende forskning: midler til tværgående forskningsprojekter går fra 53 mia. euro til 75 mia. euro.
Innovation: Her bliver støttemidlerne næsten tredoblet fra 13 mia. euro til 38 mia. euro
Forskningsinfrastruktur: udgifterne øremærket en udvidelse af forskerbasen og styrket vidensdeling på tværs af medlemslande går fra 3 mia. euro til 16 mia. euro.
Kilde: ScienceBusiness
Sammenlagt vokser budgettet til Horizon Europe med over 80 procent til omkring 175 milliarder euro og vil formentlig delvist blive administrereret af Konkurrencefonden (ECF) for at sikre samklang med ECF’s fire prioritetsområder. Det er de foreløbige meldinger fra EU-institutionerne.
Forsknings- og innovationskommissær Ekaterina Zaharieva understreger selv koblingen mellem forskning og de politiske, strategiske målsætninger.
”Det her kommer af nødvendighed. I dag er syv ud af ti projektansøgninger underfinansierede, fordi Horizon Europe ikke har et stort nok budget. Det er projekter, der kunne have ændret menneskers liv, men nu aldrig vil komme europæere til gode. Vi vil hæve støtten til grundforskningen, fordi der ikke er nogen avanceret teknologi uden avanceret viden; ingen konkurrenceevne uden videnskab”, siger Ekaterina Zaharieva.
Den kommende tids forhandlinger i EU-institutionerne og medlemslandene vil bringe klarhed over de nye rammer og vilkår, som håbefulde ansøgere skal leve op til.
Danmarks deltagelse i Horizon Europe i 2021-2025
2.263 deltagere fra Danmark er med i 1.566 Horizon Europe-projekter.
Ud af de 2.263 står 526 deltagere fra Danmark i spidsen for et Horizon Europe-projekt som koordinator.
Videregående uddannelsesinstitutioner er modtagere af godt 4 milliarder kroner dvs. cirka halvdelen af midlerne til Danmark, mens private, kommercielle virksomheder og ikke-kommercielle forskningsinstitutioner modtager hhv. 25 og seks procent af støtten til danske projekter.
Til sammen opnår bevillingsmodtagerne i Danmark ca. 8,07 mia. DKK fra Horizon Europe til europæisk forskning og innovation.
NFC’s repræsentant i Bruxelles, Ciarán Carey, er i dialog med relevante organer og instanser på vegne NFC-partnerne, og vi har spurgt ham, hvad der mere konkret ligger i formuleringen om, at Horizon Europe fremover ’som udgangspunkt’ er til dual-use-forskning – eller som Kommissionen selv betegner det ”dual use by default”.
For hvad betyder det i praksis for fremtidens ansøgere?
”Det har vi faktisk ikke et klart svar på endnu. Men teoretisk set betyder det, at forskeren, der ansøger om midler, ikke er forpligtet til at blive inden for civile rammer i deres projekter. De må gerne afsøge militære projektpartnere. Er der et potentiale for, at dit projekt kan få en militær anvendelse, vil det i sig selv ikke længere udelukke dig fra støtte, ligesom der vil være større plads til at udforske, hvor et givent projekt bevæger sig hen. Så fremover opererer programmerne altså ikke med de to hidtidige siloer: civilt og militært”, siger Carey.

Men uanset, hvordan de specifikke krav falder ud, foreligger der ifølge Carey et klart politisk signal fra Kommission om forskningsstøttens mere overordnede rolle:
”Horizon Europe er nu et instrument, der tjener et strategisk formål og indgår i arbejdet med begge sider af mønten: styrkelsen af både forsvar og konkurrencedygtighed. Der er stadig plads til grundforskning, for det er en styrke ved vores åbne, demokratiske samfund. Men man skal ikke gøre sig nogen illusioner. Der er nu et mere snævert defineret, politisk formål”.
Proces mod klare retningslinjer for ansøgerne til Horizon Europe er startet med Kommissionens reformkatalog i juli, men som dansk vidensinstitution kan man allerede i dag forberede sig på fremtidens EU-landskab af programmer og støtteordninger.
Her kan du få gode råd fra Aalborg Universitet og Teknologisk Institut, to af de danske vidensinstitutioner, der historisk er store modtagere af forsknings- og innovationsstøtte fra EU-programmer inden for forsvarsteknologi og kritiske teknologier.

Alle danske universiteter og fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er gået sammen i NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center for at samarbejde med Forsvaret og industrien om forsvarsteknologisk udvikling. Målet er at bidrage til Danmarks forsvar og sikkerhed.
