Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Mario Draghi er ligeså nådesløs som han er udiplomatisk i sin karakteristik af EU i sin famøse 2024-rapport, der i dag er den uofficielle bibel for alle reformforslag fra EU-Kommissionen.

I den såkaldte Draghi-rapport skriver han:

”For det første mangler Europa fokus. Vi formulerer fælles målsætninger, men bakker dem ikke op med klare prioriteter og politikker. For det andet ødsler vi vores fælles ressourcer væk. Vi har massive økonomiske muskler, men spreder vores investeringer tyndt ud mellem nationale tiltag og EU-instrumenter. For det tredje undlader vi at koordinere på områder, hvor gevinsten ville være størst. Industristrategier som vi ser i USA og Kina bruger finanspolitikken til at stimulere hjemlig produktion, handelspolitikken til at straffe konkurrenceforvridende adfærd og udenrigspolitikken til at sikre forsyningskæder”, skriver Draghi i rapporten "The Future of European Competitiveness".

Men nu hiver EU-Kommissionen en ny værktøjskasse frem for at adressere Draghi-rapportens kritik. Ikke mindst pointerne om den manglende strategiske prioritering. 

Kommissionens helt store flagskib i sit reformkatalog fra juli er forslaget til European Competitiveness Fund (ECF) – eller på dansk Konkurrencefonden, der som en helt ny struktur skal samle omkring en halv snes – afhængig af, hvordan man opgør det – forskellige finansierings- og støtteprogrammer under én paraply og med én strategisk mission på tværs af teknologiområder.

Hvad enten det er udvikling af selvkørende mejetærskere til landbruget, højeffektive bilbatterier til transportsektoren eller laserbaseret antidrone-værn vil Kommissionen understøtte teknologisk innovation i bestræbelsen på at opnå større europæisk uafhængighed og konkurrenceevne i relation til USA og Kina.

Ifølge analytikere og iagttagere er den teknologiske forskning og innovation i europæiske lederes øjne gået fra at være støttefunktion til selve omdrejningspunktet for moderne krigsførelse, håndhævelse af samfundsmæssig sikkerhed og vores mulighed for at omdanne europæiske patenter til konkurrencedygtige produkter på verdensmarkedet – uden at være for afhængige af ikke-europæiske leverandører.

Det er ifølge Kommissionen ECF's vigtigste mission: at være lokomotivet, der sikrer hurtigere fremdrift og smidigere finansiering til ny teknologi ved at kombinere forsvar og sikkerhed med industri- og konkurrencepolitikken på en mere enkel måde.

Det skal blandt andet udmøtes i en slags mærkningsordning, hvor et ECF-stempel skal give adgang til flere puljer uden yderligere bureaukrati. 

Det samlede beløb, som ECF skal kanalisere teknologisk innovation, bliver foreløbigt opgjort til omegnen af 2.000 milliarder euro, hvis man fraregner det store forskningsprogram Horizon Europe (HE), hvis tilknytning til ECF endnu er uklart.

For at sætte beløbene i relief: hvis man medregner HE i ECF-rammen, er der her tale om sammenlagt cirka en femtedel af hele EU’s syvårsbudget.

Beløbet til forsvar og sikkerhed bliver konservativt opgjort til knap 130 milliarder euro. Hertil kommer penge fra et nyt og større Horizon Europe, der for første gang åbner for at støtte dual-use-teknologier, hvor det tidligere udelukkende var rettet mod civil forskning. Desuden vokser Horizon-budgettet med over 80 procent til omkring 175 milliarder euro. Her kan du læse mere om det nye Horizon Europe.

Men betyder flere penge i puljerne også bedre adgang til støttemidler for danske universiteter, GTS’er og innovative virksomheder, fordi der overordnet set er flere penge til både forskning og udvikling?

Ja, potentielt, mener NCF’s permanente repræsentant i Bruxelles, Ciarán Carey.

”Der er tale om større budgetter, større ambitioner og en erkendelse af forskningens voksende betydning, og at viden er et strategisk aktiv for Europa overfor resten af verden”, siger Carey. Men der er fortsat er mange ubesvarede spørgsmål om særligt midlerne til forsvar og sikkerhed i ECF-regi, da der er tale om en helt ny konstruktion.

Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), der ligesom Horizon Europe er velkendt i danske vidensmiljøer, indgår foreløbigt med sine omkring seks milliarder euro i det nye ECF-budget, selv om det også er usikkert, om EDF fortsætter som et selvstændigt program på egne ben administreret efter hidtidige rammer.

En af de helt store udfordringer, der ifølge mange danske forskere præger det eksisterende EDF er, at det tilgodeser udvikling på bekostning af forskningen i strid med den oprindelige tanke med fonden.

Ifølge Carey går op mod to tredjedele af EDF-midlerne i dag til udvikling af teknologi, der er kommercielt modent, og efterlader resten til forskningen, der ikke nødvendigvis afføder kommercielt modne produkter på den korte eller mellemlange bane.

”EDF er i dag domineret af store kommercielle aktører, der har store ressourcer til udvikling og lobbykampagner. Når man arbejder med store, klassificerede forsvarsprojekter, er det heller ikke alle aktører, der er i stand til at håndtere kravene. Så det sorterer også mange fra. Men i NFC arbejder vi blandt andet på en større rolle til forskningen. Vi er simpelthen nødt til at gøre vores stemme gældende her, for vi har ikke råd til at være på sidelinjen”, siger Carey og peger på, at den klassiske strid mellem langsigtet forskning og kortsigtet, kommercielt orienteret udvikling også præger forhandlingerne om ECF-strukturen.

Hvad bliver de helt store udfordringer for danske aktører i kampen om ECF-midlerne de kommende år?

”For det første er konkurrencen om midlerne skærpet. Vi ser flere og flere også civile aktører, der bevæger sig ind på forsvarsområdet i kraft af dual-use-fokus. Og forsvarsaktørerne får adgang til nye puljer, der tidligere var forbeholdt civile. For det andet er barren hævet for, hvad du skal kunne levere. Der er en helt ny betoning af ’delivery’. Du skal kunne demonstrere meget klart, at dit projekt leverer merværdi og taler ind i de strategiske målsætninger i EU-programmerne. Så der vil være pres på forskningen om at vise resultater meget tidligt. Programmerne vil være under både pres fra medlemslandene om at stille høje krav samt pres fra Kommissionen om at levere klare resultater, som igen svarer til de strategiske målsætninger. Hvis dit forskningsprojekt ikke overbevisende kan demonstrere, at det bidrager til målsætningerne, kommer du ikke langt. Denne her spænding mellem den frie og åbne forskning på den ene side og de strategiske prioriteter på den anden fylder rigtig meget i vores dialog med EU-institutionerne”, siger Carey.