Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

”Revolution ville måske ikke være et forkert ord at bruge i denne her sammenhæng, synes jeg. Størrelsesordenen ligner i hvert fald ikke noget, vi har set før”, lyder det fra Ciarán Carey, NFC’s repræsentant i Bruxelles.

Kommissionens opsigtsvækkende forslag fra juli til nyt samlet EU-budget for perioden 2028-2034 er landet med en vægt, der svarer til alvoren i vores samtid.

For Europa er rystet i sin grundvold. Det lagde Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ikke skjul på under sin årlige tale om Unionens tilstand i september:

”Europa er i kamp. En kamp for et kontinent, der er forenet og lever i fred. For et frit og uafhængigt Europa. En kamp for vores værdier og vores demokratier. En kamp for at bevare vores frihed og for selv at kunne bestemme vores egen skæbne. Tag ikke fejl – det er en kamp for vores fremtid”.

Samme toner medbragte EU's første forsvarskommissær, Andrius Kubilius, under sit besøg ved rumkonferencen i Aalborg i midten af oktober. Her omtalte han Kommissionens helt nye køreplan for, hvordan EU skal indfrie sine  2030-ambitioner på forsvarsområdet:

"Køreplanen er en mega-plan for udmøntning inden for forsvar med klare tidslinjer, mål og løbende forpligtelser. Det er en revolutionerende strategi for at opnå parathed i 2030. Og vi er nødt til at blive klar inden 2030. For Putin vil være klar til at teste NATOs artikel 5", sagde forsvarskommissær Kubilius i sin tale i Aalborg. 

Russisk invasion af Ukraine, eskalerende hybridkrig mod NATO-lande, voksende bevidsthed om europæisk sårbarhed overfor USA og over-afhængighed af tredjelande samt et underskud af fremskridt på den lange, teknologiske bane. Det er nogle af de faktorer, der giver næring til behovet for at mobilisere europæiske ressourcer i en fælles strategisk retning med implikationer for alle dele af de europæiske samfund.

Den voksende erkendelse i Europa er ifølge iagttagere den, at forsvar, sikkerhed og samfundsmæssig modstandsdygtighed i en tid, hvor trusselsbillederne er i hastig forandring, ikke kun er et anliggende for statens militærapparat og sikkerhedsetablissementer; det er en opgave, der angår hele samfundet – ikke mindst vidensinstitutionerne.

Det er ligeledes hele samfundet, der står til at høste gevinsterne ved en historisk mobilisering af europæiske ressourcer, lyder signalet fra Kommissionen. For i oprustningen ligger der store perspektiver for Europas henslumrende industrier. Og står det til Kommissionen skal summen af alle Unionens indsatser, tiltag og investeringer de næste mange år samle sig i en tvillinge-agenda om forsvar og konkurrenceevne. To temaer, der komplementerer hinanden og følges ad i tykt og tyndt, forklarer Ciarán Carey.

”Grundlæggende er meldingen fra Kommissionen, at de er to sider af samme mønt: konkurrencedygtighed og sikkerhed. Det er ikke individuelle prioriteter. Det er én og samme. Og man har bygget hele budgetforslaget op efter denne forståelse. Og det skitserer jo både udfordringerne men også forståelsen af, at der ligger muligheder her for Europa”.

Ifølge Carey henter Kommissionen sit tankegods fra den såkaldte Draghi-rapport bestilt af Kommissionen hos den forhenværende, italienske premierminister og tidligere præsident for Europas Centralbank (ECB), Mario Draghi.

Den over 400 sider lange rapport fra september 2024 med titlen "Fremtiden for Europas Konkurrenceevne" betragtes som nekrologen over en hel æra efter den kolde krig, hvor Europa forlod sig på billig russisk energiimport, umættelige kinesiske markeder og amerikanske sikkerhedsgarantier.

Men den tid er forbi, mener Draghi, der i sin rapport stiller 383 anbefalinger til EU. Fælles for dem er budskabet om, at virkeligheden har overhalet Europa. Nu må europæerne handle på den triste erkendelse af, at verdens største frihandelsmarked sidder fast i sandet med lunke vækstrater, dalende produktivitet, utidssvarende teknologi og utilstrækkelige forsvarsværker.

Draghi-rapporten peger på behovet for at lukke innovationsunderskuddet i forhold til USA og Kina, styrke konkurrenceevnen gennem aktiv og ambitiøs industripolitik samt at gøre Europa mindre afhængig af tredjelandes teknologier.

Kommissionens forslag er således ment som kuren til Draghis diagnose, der skal hele og genrejse fordums storhed for hele kontinentet.

”Draghi-rapporten er nærmest blevet en bibel i dag i EU-systemets sammentænkning af forsvar og konkurrence. Det en meget stor driver i at forstå tingene i tandem. Jeg kan ikke komme i tanke om en anden tid, hvor vi ville to ting på én gang: Vi vil både genopruste med kritiske kapaciteter, der skal gøre os i stand til at forsvare os selv. Vi har identificeret store huller i vores evne til at føre regulær krig i fælles front. Og vi har identificeret stor afhængighed af USA. Det skal fixes, og det haster. Men samtidig vil vi også forberede os på morgendagens konflikter og forvandle vores forsvar gennem disruptiv innovation”, siger Carey og peger på Ukraine-faktoren i den kombinerede sikkerheds- og industripolitik for EU.

”Ukraine er et case-studie i vores egen baghave, der på én og samme tid indkapsler både første og tredje verdenskrig. På den ene side er det skyttegrave og masseproduktion af ammunition, mens det samtidig demonstrerer teknologiens afgørende betydning på slagmarken gennem konstant innovation med ultrakorte innovationsforløb. På droneområdet kan teknologien på bare to uger blive overhalet af virkeligheden. Det er en konstant og daglig proces at foretage teknologiske tilpasninger af fjendens modtræk. Det er her, den disruptive innovation og behovet for at transformere vores forsvar viser sig som en mulighed affødt af vores egen sårbarhed”, siger Carey.

Kommissionens forslag til et nyt EU-budget – den såkaldte flerårige finansielle ramme (MFF) er i 2026-27 genstand for politiske forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet. Den danske regering kickstarter forhandlingerne i indeværende halvår i kraft af det danske formandskab.

Ét af de forhold med direkte betydning for danske vidensmiljøer, som er til forhandling de kommende par år, er størrelsen og karakteren af de støtteprogrammer inden for teknologisk forskning og innovation, som man navigerer efter på danske universiteter, GTS’er og i industrien.

De beløb, man er vant til inden for det forsvarsteknologiske område er vokset, men hvem kan søge dem; hvordan ser de nye programmer ud; og hvordan smitter Draghi-dogmerne af på de rammevilkår, der følger med EU-støttemidlerne fremover?

Det er spørgsmål, NFC forsøger at besvare i en temaserie om de nye støtteprogrammer i den europæiske horisont.