Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

EU-Kommissionens forslag fra juli til et nyt syvårsbudget for Unionen rummer store reformer af, hvordan man styrker europæiske vidensmiljøer og herigennem hele Europas forsvar, sikkerhed og konkurrenceevne.

Kataloget af forslag om nye fonde, strukturer og støtteordninger skal nu igennem en flerårig forhandlingsmølle via Europa-Parlamentet og medlemslandene i Rådet, før det kan træde i kraft inden 2028.

Men danske universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) lægger allerede øret til skinnerne og forbereder sig på, hvordan man omstiller sig til de nye vinde i EU med meget større, strategisk fokus på oprustning, samfundssikkerhed, dual-use, konkurrenceevne og frem for alt hurtige resultater.

På Aalborg Universitet (AAU) ser man på forskning i sikkerhed, forsvarsteknologi og kritiske teknologier som en samfundsopgave for også universiteterne. I dag er AAU den fjerdestørste deltager målt på antal projekter i Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) blandt alle europæiske universiteter.

Fra universitetets EU-kontor i Bruxelles har kontorchef Charlotte Pedersen Jacobsen og hendes stab indledt dialog med flere EU-institutioner for at præge udviklingen til fordel for forskningsverdenen, der traditionelt ikke har overhånden i kampen om støttemidlerne. Her har store, etablerede forsvarsvirksomheder og aktører fra den mere markedsnære ende af innovationsskalaen typisk bedre betingelser end forskningsinstitutionerne.

Gode relationer til virksomheder

Dette historisk skæve styrkeforhold samt det aktuelle fokus på leveringshastighed og skarpe, strategiske målsætninger præger også armlægningerne i EU-institutionerne. Og det er i høj grad en forhandlingsproces, som danske vidensinstitutioner skal engagere sig aktivt i, mener Charlotte Pedersen Jacobsen:

”Den vigtigste opgave for os lige nu er at sikre universiteterne nogle gode, ordentlige rammer og spilleregler. Vi er nødt til at samle hele sektoren på tværs af institutioner og lande og insistere på, at universiteterne har en plads. Det er ikke kun for universiteternes egen skyld, men simpelthen fordi det er fundamentet for, at vi i EU er konkurrencedygtige og leverer den viden og de kandidater, som giver både Forsvar og virksomheder de bedste betingelser for innovation. Det fylder rigtig meget for os i Bruxelles lige nu”.

Hun peger på betydningen af at bygge netværk på tværs academia og industri – også for den enkelte forsker:

”Hvis du som forsker vil være en aktør i det her, er du nødt til at have nogle stærke relationer til nogle internationale spillere i Europa. Så vi skal ud og byde os til i de netværk, der er. Det er vi nødt til. Og det kan somme tider være svært, når man sidder som forsker at bruge tid på den slags.  Men man skal være interessereret i at gå ned af den vej. Ellers bliver det meget svært. Vi har nogle gode eksempler på AAU på forskere, der har gjort det og brugt tiden på at sætte sig ind i det her. De er til stede på de platforme, hvor man skal være. De bliver brugt som eksperter på at vurdere andre projekter; de deltager i de forskellige ekspertgrupper, der kan ytre sig om, hvad fremtidens teknologi bringer. Det er man lidt nødt til at være med til. Det siger vi også til vores forskere, at det vil vi gerne hjælpe jer med. Man kan ikke regne med, at de ringer nedefra Airbus, fordi man har publiceret en videnskabelig artikel i et tidsskrift. Det gør de ikke. De finder dig ikke. Derfor er vi nødt til at etablere relationer til de her europæiske industrivirksomheder”, siger Charlotte Pedersen Jacobsen, chef for Aalborg Universitets EU-kontor i Bruxelles.

Andre danske aktører er mere vant til at pleje omgang med virksomheder. De godkendte teknologiske serviceinstitutter arbejder med mere markedsmoden teknologi end forskerne, har allerede en produktportefølje og betjener blandt andet offentlige institutioner med konkrete løsninger.

Teknologisk Institut (DTI) er den største danske GTS og én af de største modtagere af støtte fra navnlig EDF blandt danske vidensinstitutioner til trods for, at man kommer ud af den civile teknologiverden.

Også i DTI er man opmærksom på de nye politiske vinde og på Kommissionens skærpede krav til teknologileverandører om blandt andet hurtig levering.

Christopher Mark Klingaa, projektchef på Teknologisk Institut har tre gode råd til danske vidensarbejdere og -institutioner med interesse for at afsøge europæisk støttemuligheder i et forandret, politisk landskab:

Partnerskaber er vigtige

”Vi var jo også grønne på forsvarsområdet på et tidspunkt. Dengang tog vi udgangspunkt i det, vi vidste vi var rigtig gode til. Vi havde en masse gode partnerskaber fra den civile verden, som vi tog med videre til forsvarsverdenen. Med baggrund i de stærke partnerskaber kunne vi tage nogle relevante forsvarsvirksomheder med ind i processen. For virksomhederne skal være med til at få det ud og leve. Så de her relationer er utroligt vigtige. Og det gør ikke noget, at man kommer fra den civile verden”, siger Klingaa.

Vigtigt at organisationen tager strategisk ejerskab 

Hans næste råd henvender sig til cheferne:

”Som organisation er man nødt til at kigge indad og spørge sig selv: hvad er vi egentligt rigtig gode til? Det kan være svært for mange forskere at gøre individuelt. Hvis jeg nu er den bedste på mit universitet til at lave styrkeberegninger, er det ikke sikkert, at jeg er den bedste i Danmark på mit felt, og det er heller ikke sikkert, at jeg er førende i Europa inden for det her. Og det er jo her, vi konkurrerer. På den europæiske scene. Der ligger noget strategisk her for organisationen at udpege, hvem det er, der skal forsøge sig på det her område. Fremfor en bottom-up-tilgang. Det er vigtigt med motiverede forskere, men det er strategisk vigtigt at tage ejerskab for processen fra organisationens side. Man må være ærlig med sig selv. Man kan ikke det hele. Derfor må man tage ansvar og udpege en forskergruppe, som skal forsøge at slå hul på det her”.

Kan din teknologi løse konkrete udfordringer for Europa?

Til sidst anbefaler Klingaa at være meget konkret med, hvordan din teknologi kan hjælpe med at indfri Europas strategiske målsætninger:

”Du er nødt til at være konkret. Hvis det for eksempel er EDF, man søger: hvad er den militære effekt af det, jeg tilbyder her. Du skal kunne oversætte din teknologi til impact. Hvis det er en teknologi inden for civil sikkerhed, så tænk over, om det for eksempel har betydning for overvågning af grænseovergange. Bare som illustration. Man skal kunne tænke langt frem. Og det er der selvfølgelig noget spekulation i, men hvis man ikke kan det, er det måske ikke den rigtige teknologi at bringe i spil. Tænk over, hvad din teknologi kan bruges til allerede, når du formulerer dit kommende projekt. Vi skal være helt skarpe på det i vores ansøgninger. Ellers er det ikke interessant”, siger Christopher Mark Klingaa, projektchef på Teknologisk Institut.

Den sidste pointe bliver bakket helhjertet op af NFC’s permanente repræsentant i Bruxelles, Ciarán Carey:

”Der er et enormt pres på EU-institutionerne om at levere resultater. Som ansøger til støtteprogrammer skal du kunne fremføre en business case. Det er med andre ord anvendt forskning med streg under anvendt. Ellers har det ikke gang på jord. Du skal fra start kunne svare på spørgsmålet: Hvordan kan denne her teknologi bruges som led i Europas strategiske målsætninger? Det må ikke være det sidste, du tænker på i et projekt. Du er nødt til at tænke det ind fra start. Det her har høj prioritet”.

Ukraine trækker karakteren op

Ifølge Carey er der gode point at hente for en ansøgning, hvis man søger ukrainske partnerskaber og i det hele taget inddrager læring fra Ukraine-krigen:

”I EU ser man Ukraine som et laboratorium for fremtiden. Og jeg hører meget klare signaler om, at man vil se med meget milde øjne på projekter, der kan bringe ukrainske partnere til Europa og omvendt. Ikke kun på den korte, taktiske innovationsbane som de velkendte droneeksempler. Det er i det hele taget en fordel for dig som forsker og vidensinstution at integrere dit projekt med ukrainske parter. Også inden for civile teknologier som katastroferespons og andet myndighedsberedskab”.