Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

En af den nye regerings største, militære anskaffelser bliver nye fregatter til Søværnet. Eller som der står i det nye regeringsgrundlag: ” Stærke maritime kapaciteter til hele Kongeriget, NATO og strategisk vigtige farvande”. 

Der er behov for maritim overvågning og mere integration af forskellige systemer i luften, til havs og under vandet. Men der er også brug for skibe. Men hvordan skal samspillet være mellem store skibe som fregatterne og de ubemandede enheder, der helt sikkert bliver centralt i både Østersøen, stræderne og arktiske farvande. 

Der vil også være brug for mindre flådefartøjer til meget forskelligartede opgaver, der spænder fra miljøovervågning og redningsarbejde til militære missioner og suverænitetshåndhævelse i alle dele af Rigsfællesskabet. ,

De nye fartøjer skal altså kunne operere under vidt forskellige forhold – lige fra den tætte trafik i Østersøen og de store afstande i Nordatlanten til det ekstreme klima i Arktis.

Netop på grund af det danske Forsvars omskiftelige og geografisk vidtstrakte behov til søs, giver det ifølge eksperter ikke entydigt mening at købe standardiserede skibe. 

Der er et øget behov for at indtænke den maritime teknologi, som danske videninstitutioner er førende i udviklingen af: optimerede, modulære produktionskæder og robotteknologi inden for konstruktion og simulation.

Danske universiteter og GTS'er sidder på omfattende maritime uddannelseskompetencer og testfaciliteter, som har sikret Danmark forskningsmæssige styrkepositioner, som Forsvaret kan få gavn af, og som kan spille direkte ind i både Natos og EU's vision om at genopbygge nødvendig skibsproduktion i Europa.

I Danmark er Forsvarsministeriet ombejlet fra både fransk, tysk, spansk, britisk og sydkoreansk kant af producenter, der vil levere Danmarks næste generation af fregatter. Vi er gået ind i den sidste fase af den politiske proces, vurderer iagttagere over for NFC.

Vores svenske naboer har allerede besluttet sig. I midten af maj underskrev den svenske regering en købsaftale med franske Naval Group om levering af fire fregatter. I Norge valgte regeringen sidste år britisk-producerede fregatter. Snart er det Danmarks tur. 

Danske virksomheders krigsskibsdesign har i årevis været en eksportsucces på grund af evnen til at produktoptimere og levere operativt fleksible skibe billigere og hurtigere.

Uanset hvem der bliver partner på projektet, vil der være rig mulighed fro at indgå teknologiske samarbejder. I det danske vidensmiljø er det navnligt FORCE Technology og DTU, der leverer viden og innovation til de danske designtraditioner.

De danske vidensinstitutioner kan fungere som anker for samarbejder, der sikrer, at Søværnet og allierede altid har den nyeste viden på området, og at besætningerne har de rette kompetencer til at navigere på nutidens krigsskibe, som industrien har designet og produceret med øje på fremtidens behov. 

Ifølge pensioneret kontreadmiral Torben Mikkelsen, direktør i Naval Team Denmark og tidligere chef for Søværnet, kan indkøb af standardskibe hurtigt efterlade Forsvaret med forældet teknologi i mødet med et trusselsbillede i hastig forandring:

“Vi må ikke sætte os i en situation, hvor vi skal respondere på fremtidens skarpe trusler med gårsdagens teknologi. De fregatter, vi eventuelt kan købe på markedet i dag, er begyndt på tegnebræt for minimum 10 år siden. Derfor er vi nødsaget til at turde investere i det rigtige. Det forkerte valg for fremtidens flåde risikerer at stille os med utilstrækkelige skibe på det værst tænkelige tidspunkt. I moderne søkrig er det afgørende ikke kun, hvad et skib kan på den dag, det søsættes, men hvor effektivt den samlede flåde bestående af krigsskibe kan understøtte og arbejde sammen med autonome systemer – altså droner på havbunden, i vandet, på overfalden og i luften.”

Torben Mikkelsen understreger, at vi er nødt til at købe med de lange briller på:

”Det bliver helt afgørende, at vi kan integrere, afprøve og indsætte nye kapaciteter i drift – uden langvarige ombygninger og tab af operativ tilgængelighed. Truslen og teknologien udvikler sig med stor hastighed, og vi er ganske enkelt nødt til at kunne håndtere dette i fremtiden. Det duer ikke at skulle købe nye krigsskibe eller skulle ombygge eksisterende krigsskibe, hver gang at teknologien ombord og dermed vores kampkraft bliver overhalet af vores modstandere”.

Vi er nødt til at tænke mere langsigtet og anvende helt nye systemarkitekturer, mener den pensionerede kontreadmiral: 

“Krigsskibe skal fremover både kunne kæmpe selvstændigt og fungere som fleksible moderplatforme for ubemandede systemer i luften, på overfladen og under vandet. Det skal være muligt at kunne tilføje systemer i takt med at truslen flytter sig. Hvis vi køber eller bygger platforme som lukkede engangsløsninger, risikerer vi at investere i kapaciteter, der passer til den forrige krig og ikke til den krig, vi kan se ind i”.