Spring til indhold.

Nyhed

Sådan bliver midler fordelt i 2025

Lagt online: 30.01.2025

I denne anden runde af fordeling af midler fra Forskningsreserven sondres mellem forsvarsforskningsprojekter og et mindre antal kapacitetsopbyggende projekter.

Nyhed

Sådan bliver midler fordelt i 2025

Lagt online: 30.01.2025

I denne anden runde af fordeling af midler fra Forskningsreserven sondres mellem forsvarsforskningsprojekter og et mindre antal kapacitetsopbyggende projekter.

Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Forsvarsforskning

Midlerne bliver fordelt til både nye forskningsprojekter og til eksisterende forskningsprojekter, der kan opskaleres.

En opskalering kan eksempelvis være en udvidelse i dybden, udvidelse af forskningsområdet i bredden eller en udvidelse af partnerkredsen.

Den maksimale støtte pr. projekt er 3 mio. kr.

Det vil blive vægtet positivt, såfremt projektforslaget lever op til et eller flere af følgende forhold:

  • Deltagelse af minimum tre NFC-partnere – gerne fordelt på både universiteter og GTS’er.
  • Relevante virksomheder og/eller myndigheder indgår som projektdeltagere - gerne med medfinansiering.
  • Projektet kan anvise en relevant fundingstrategi for fremtidig opskalering.
  • Projektet berører aktuelle forsvars- og sikkerhedsaspekter i relation til eksempelvis Ukraine eller Arktis

Forslagene bliver vurderet af et eksternt reviewpanel bestående af repræsentanter fra Forsvaret, forsvarsindustrien og akademia.

Uddeling af midler fra Forskningsreserven 2025

  • I 2024 fordelte NFC i alt 29,5 millioner kroner på 28 pilotforskningsprojekter ud af et felt på 99 projekter.
  • Denne gang er der 32 millioner kroner til fordeling mellem partnerne, og de skal fordeles hovedsageligt til forsvarsforskning.
  • Et mindre beløb er sat af til såkaldte kapacitetsopbyggende projekter.

Kapacitetsopbyggende projekter

NFC uddeler i år midler til et mindre antal kapacitetsopbyggende projekter, som bl.a. kan udgøres af:

  • Projekter med kapacitetsopbygning hos NFC’s partnere mhp. at modne projekter af forsvarsmæssige relevans, herunder at tilvejebringe ekstern finansiering
  • Modning og opskalering af tiltag til at uddybe NFC partnernes evne til at danne og indgå partnerskaber med forsvaret, forsvarsindustrien og internationale partnere
  • ’Proof of concept’-projekter på tværs af NFC’s partnere, samt tiltag for at fremme anvendelsen af forsvars- og dualuse teknologier
  • Projekter og kapacitetsopbyggende aktiviteter initieret i relation til NFC’s teknologiske platforme

Den maksimale støtte pr. projekt er 1,8 mio. kr. pr. projekt, og det vægtes positivt, at projektet består af min. tre NFC-partnere og har en stærk kobling til virksomheder og/eller myndigheder.

NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Alle danske universiteter og fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er gået sammen i NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center for at samarbejde med Forsvaret og industrien om forsvarsteknologisk udvikling. Målet er at bidrage til Danmarks forsvar og sikkerhed.

Læs mere om NFC

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Aalborg

Kroghsstræde 1

9220 Aalborg Ø

info@nfc.dk

CVR: 29102384

EAN: 5798000431898

København

Frederikskaj 10B

2450 København SV

info@nfc.dk

Bruxelles

Rue De Luxembourg 3

1000 Brussels

info@nfc.dk