Spring til indhold.
Forside

Nyhed

NFC fordeler nye midler fra Forskningsreserven

Lagt online: 30.01.2025

For tredje gang er Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) på finansloven. Men hvordan bidrager denne investering fra Folketingets side til forsvarsteknologisk innovation og et løft af Forsvaret, forskningen og den danske forsvarsindustri?

Nyhed

NFC fordeler nye midler fra Forskningsreserven

Lagt online: 30.01.2025

For tredje gang er Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) på finansloven. Men hvordan bidrager denne investering fra Folketingets side til forsvarsteknologisk innovation og et løft af Forsvaret, forskningen og den danske forsvarsindustri?

Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Aftalen i Folketinget i efteråret 2024 om Forskningsreserven har forlænget det politiske opdrag til NFC om at bidrage til at skabe et produktivt og innovativt miljø på tværs af universiteter, vidensinstitutioner, forsvarsindustrien samt Forsvarets institutioner. Med andre ord en arena, hvor forskere, erhvervsfolk og myndigheder møder hinanden og skaber fælles fodslag til fordel for et teknologisk løft af Forsvaret.

NFC skal ifølge finansloven "understøtte kompetence- og kapacitetsopbygning i forskningsmiljøet" samt "bidrage til et teknologisk løft af Forsvaret og den danske forsvarsindustri gennem interdisciplinære partnerskaber".

Det gør vi blandt andet ved i 2025 at fordele cirka 32 millioner til dansk forsvarsforskning og forskningsinnovation blandt NFC-partnerne. Det vil sige samtlige universiteter og godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Denne anden runde er i store træk en videreførelse af pilotforsvarsforskningsprogrammet fra 2024. Her modtog NFC i alt 99 forslag til fordeling af sammenlagt 29,5 millioner kroner.

Det var en øjenåbner på flere måder, siger Peter Sperling, NFC's Chief Innovation Officer:

"Det viste os klart, hvor meget dansk forsvarsteknologisk forskning, der rent faktisk pågår derude. Vi kunne både se, at kompetencerne var der, og at forskerne var ivrige for at stille deres viden til rådighed. Det fik os op ad stolene", siger Peter Sperling.

Hele idéen er at sætte projekter i gang på tværs af alle danske vidensinstitutioner, som tjener dansk Forsvar og tilgodeser innovation i samfundet bredt set.

Hvis vi starter med grundforskning, har vi først løsningerne om 10-20 år. Vi skal sætte flere projekter i gang på samme tid. Og samarbejder på tværs af forskning, industri og myndigheder sker ikke af sig selv.

Peter Sperling, Chief Innovation Officer, NFC

”Vi går fra en fredstid, hvor man købte fra hylderne til vores beredskab, til i højere grad at tænke, hvordan vi får vores eget økosystem, der kan levere de her kapaciteter til Forsvaret på også lang sigt. Vi er nødt til at have et forskningsmiljø og et vidensniveau, hvor mange mennesker arbejder kontinuerligt med de her processer, og tænker kommercialisering ind tidligere".

I den nye runde for 2025 er der et større fokus på perspektiverne for at opnå international funding. Det er en del af NFC's politiske mission at kunne agere fødselshjælper for dansk-ledede konsortier, der er modne nok til at søge midler hos Den Europæiske Forsvarsfond (EDF).

2025-midlerne bliver fordelt mellem forsvarsforskningsprojekter og et mindre antal såkaldte kapacitetsopbyggende projekter.

I løbet af juni 2025 vil NFC's styregruppe træffe beslutning om, hvilke projekter inden for forsvarsforskning får del i puljen, mens de kapacitetsopbyggende projektforslag bliver udvalgt allerede i marts.

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Aalborg

Thomas Manns Vej 25

9220 Aalborg Ø

info@nfc.dk

CVR: 29102384

EAN: 5798000431898

København

Frederikskaj 10B

2450 København SV

info@nfc.dk

Bruxelles

Rue De Luxembourg 3

1000 Brussels

info@nfc.dk