Spring til indhold.

Nyhed

LEDER: Med ny regering er scenen sat for at eksekvere.

Lagt online: 09.06.2026

Vi er i den grad forbi den første fases frenetiske “køb, køb, køb”. Vi taler ikke længere om at hive det ned fra hylderne, vi kan få. Vi taler i stedet om at udvikle et totalforsvar, der faktisk fungerer i et tæt samarbejde med vores nabolande og europæiske allierede. Regeringen er klar, kursen er sat. Nu skal vi vise handling. Sådan skriver NFC-direktør i sin leder.

Nyhed

LEDER: Med ny regering er scenen sat for at eksekvere.

Lagt online: 09.06.2026

Vi er i den grad forbi den første fases frenetiske “køb, køb, køb”. Vi taler ikke længere om at hive det ned fra hylderne, vi kan få. Vi taler i stedet om at udvikle et totalforsvar, der faktisk fungerer i et tæt samarbejde med vores nabolande og europæiske allierede. Regeringen er klar, kursen er sat. Nu skal vi vise handling. Sådan skriver NFC-direktør i sin leder.

Af Lars Bo Larsen, direktør, Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Så fik vi en ny regering - og dermed både regeringsgrundlag og nyt ministerhold. Det er der mange holdninger til, men jeg vil trække tre betragtninger frem. 

For det første - og meget simpelt - er det første gang i lang tid, vi har en bred koalitionsregering, hvor både stats-, finans-, og forsvarsministeren tilhører samme parti. Dermed må man antage, at vi er forbi de politiske trakasserier, som plagede SMV-regeringens indre liv - særligt i spændet mellem sikkerheds- og erhvervspolitikken. Scenen er dermed sat for at eksekvere.

For det andet har teknologi og det ønskede partnerskab med forskningen aldrig stået tydeligere. Der lægges i regeringsgrundlaget op til et “systematisk samarbejde mellem Forsvaret og det danske forsknings- og innovationssystem”, og i Danmark skal vi være lige så ambitiøse som Ukraine, når det gælder “hastig, nytænkende og højteknologisk innovation”. Det kræver nye modeller og partnerskaber - men heldigvis er modellerne klar til det. 

Mette Frederiksens tredje regering i træk - den såkaldte firkløverregering - trådte officielt sammen den 3. juni i en koalition mellem Soc.dem., SF, Moderaterne og Rad.V.. Ny forsvarsminister er Jeppe Bruus (S). Foto: Statsministeriet,

For det tredje er der for første gang skrevet en klar dansk og europæisk præference ind i indkøbene. Norden står også stærkt med ønsket om en meget dyb integration - herunder i udvikling og drift af systemet. Det gælder ikke mindst en fælles prioritet om at detektere og imødegå hybride trusler. Vi har ikke blot et fælles sikkerhedsrum som det har stået klart siden anden verdenskrig og skabelsen af NATO. Vi har også en fælles, europæisk forsvarsopbygning med øget vægt på delte og koordinerede bestræbelser ud fra erkendelsen af, at ingen har hverken volumen eller teknologi til at stå distancen alene. Sammen er vi i Norden stærke og resiliente.

Retningen er dermed sat. Og man må sige, at vi er eftertrykkeligt forbi den første fases frenetiske “køb, køb, køb”. Vi taler ikke længere om at hive det ned fra hylderne, vi kan få, men i stedet om at udvikle et totalforsvar, der faktisk fungerer i et tæt samarbejde med vores nabolande og europæiske allierede. 

Daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overdrog i november 2024 det danske formandskab af det nordiske forsvarssamarbejde NORDEFCO til sin finske kollega, Antti Häkkänen (yderst til højre) med ordene: “Det nordiske forsvarssamarbejde er i en vigtig udvikling”. Foto: Forsvarsministeriet

Professor Mikkel Vedby Rasmussen taler for at gå fra ‘køb, køb, køb’, til “tænk, tænk, tænk”. Det er ikke forkert (selvfølgelig ikke - jeg har stor respekt for Mikkel!), men det dækker heller ikke hele historien. 

Rigtigt er det, at regeringsgrundlaget rummer mange nye processer som blandt andet et hurtigt “tværministerielt eftersyn”, der skal sikre den mest effektive anvendelse af de mange midler, en “strategi for Forsvaret”, en “forsvarsindustriel strategi”, og separat herfra et “systematisk partnerskab med forsknings- og innovationssystemet”. Det er mange papirer - og endda før vi kommer til de konkrete forlig og beslutninger.

For at levere på det, skal vi ikke tænke i kategoriske fokusområder som- “køb”, “tænk” eller noget tredje, men derimod skal vi arbejde med såkaldt iterative loops, hvor vi kontinuerligt handler, lærer og tilpasser, indtil vi når et ønsket resultat. Det er særligt nødvendigt, idet ‘det ønskede resultat’ inden for forsvar og sikkerhed er i konstant bevægelse som følge af den teknologiske udvikling.

Vi skal engagere os med vores partnere. Vi skal definere, hvad Danmark kan bidrage med i den europæiske oprustning. Vi skal fortsætte vores egen opbygning af dansk forsvar og samtidig støtte og tage ved lære af vores ukrainske venner. Alt sammen på samme tid. Ikke sekventielt som i tænk først, køb bagefter (eller omvendt som det vist var tilfældet indtil nu…), men derimod i stadige loops omkring “tænk, plan, køb”, og så igen “tænk, plan, køb”. 

Vi bliver aldrig færdige, men altid klogere - hvis vi gør det godt.

Der ikke findes et fast defineret endemål X antal år ude i fremtiden, hvor vi kan læne os tilbage og konkludere, at vi som nation nu er fuldt ud oprustet og teknologisk færdigt modne

Lars Bo Larsen, direktør i NFC

NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Alle danske universiteter og fem Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter er gået sammen i NFC - Nationalt Forsvarsteknologisk Center for at samarbejde med Forsvaret og industrien om forsvarsteknologisk udvikling. Målet er at bidrage til Danmarks forsvar og sikkerhed.

Læs mere om NFC

Nationalt Forsvarsteknologisk Center

Aalborg

Kroghsstræde 1

9220 Aalborg Ø

info@nfc.dk

CVR: 29102384

EAN: 5798000431898

København

Frederikskaj 10B

2450 København SV

info@nfc.dk

Bruxelles

Rue De Luxembourg 3

1000 Brussels

info@nfc.dk