Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Særlige belægninger på uniformer eller dronevinger kan gøre eksempelvis en soldat usynlig på en radarskærm. Det har interesse langt udover Danmarks grænser.

Materialer har direkte relevans for alle aspekter af Forsvaret. Mens kampflyet er Flyvevåbnets domæne og krigsskibet er Søværnets, har alle på tværs af værn en interesse i innovative materialer. 

Udviklingen af disse banebrydende materialer sker både i forskningsverdenen og på de godkendte serviceinstitutter, der med udgangspunkt i universiteternes forskning og erhvervslivets indspark er med til at skabe produkterne til både det private marked og til Forsvaret.

Det brede partnerskab udgør fundamentet for det nye Danish Defence Materials Center (DDMC). Centeret er en del af Nationalt Forsvarsteknologisk Center, men har adresse hos Teknologisk Institut, hvor direktør Jimmy Binderup Andersen samtidig er projektchef.

Teknologisk Institut er et af de syv GTS'er i Danmark og arbejder bl.a. for at sikre, at avancerede materialeteknologier bliver udviklet, kommer ud af laboratorierne og bliver omsat til konkrete løsninger, der kan bruges både civilt og i forsvarssektoren.

DDMC er et innovativt økosystem og en platform, der på baggrund af Forsvarets konkrete behov koordinerer det nødvendige samarbejde mellem forskere, udviklere og industri.

Det drejer sig både om at understøtte national sikkerhed og danske virksomheders konkurrenceevne på et globalt marked for innovative materialer.

Og anvendelsesmulighederne er lige så store som de er håndgribelige og lavpraktiske.

”Udgangspunkt skal være den nyeste forskning, og produkterne er skræddersyet til meget specifikke behov både civilt og militært. Det kunne være radar-absorberende maling til krigsskibe, særligt slidstærke dæk til mandskabsvogne, innovative tekstiler, som høster energi fra soldatens bevægelser og kropsvarme og tusind andre specifikke behov født ud af en operativ virkelighed”, siger Jimmy Binderup Andersen.

Indbygger man sensorer i tekstiler og udstyr, kan det for eksempel give mulighed for at interagere med materialet og på afstand følge soldatens hjerteslag, stressniveau og andre nøgletal.

Et andet eksempel er, at man kan 3D-printe i et letvægtsmateriale som titanium, varmebehandle det eller give det en belægning for derved at gøre det 20 gange stærkere.

Der er også en udpræget grøn dimension i at hærde materialerne, da det er med til at forlænge et produkts levetid og derved nedbringe klimabelastningen af produktionen. Alternative brændstoffer er en anden grøn dimension, da for eksempel brændstof på metanol i Forsvarets fartøjer sviner mindre.

Det er selve sammensætningen af materialer og teknologier på tværs af fagdiscipliner, som er det egentligt værdiskabende koncept inden for materialer.

DDMC arbejder på at sammensætte 22 forskellige fokusgrupper med forskere, ingeniører og udviklere fra hver deres felt og med bred repræsentation fra universiteter, GTS’er, erhvervslivet og Forsvaret.

Det er her, en konkret udfordring for Forsvaret bliver forsøgt omsat til teknologiske løsninger:

”En fokusgruppes medlemmer samarbejder om at nytænke. De kigger på udfordringen fra forskellige vinkler. Og det er netop her, at innovationen finder sted. Det er den vigtigste arena for nytænkning i DDMC. Det er her, der bliver opfundet nye materialer og fundet på den konkrete løsning på en håndgribelig udfordring”, siger direktør Jimmy Binderup Andersen.