Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Netop hjemvendt fra Ukraine er brigadegeneral Ole Kværnø ikke i tvivl om, hvordan fremtidens krige kommer til at blive udkæmpet:

”Er man teknologisk foran på drone-innovation, kommer man til at vinde krigene”, siger Ole Kværnø, direktør for Centre for Defense Robotics and Autonomy (CDRA).

Det blev særligt tydeligt for ham under et besøg ved den ukrainske front.

Ole Kværnø besøgte det krigsplagede land i midten af januar og kommer hjem imponeret:

”I Ukraine oplevede jeg en helt vanvittig agilitet og et højt energiniveau på drone-området. De arbejder i vildskab for at vinde den teknologiske overhånd i luftkrigen. Så de er enormt fokuseret på innovation og masseproduktion. De ved, at det er her, at krigen skal vindes”, siger han.

Luftbårne droner er involveret i minimum halvdelen af alle tilfælde af sårede og dræbte i krigen, fortæller Ole Kværnø. Og hver måned bliver mere end 30.000 droner skudt ned.

Det stiller store krav til produktionshastigheden. Men ikke mindst opfindsomheden for at øge kamp-effektiviteten af den enkelte drone.

Hver tiende uge bliver der på slagmarken i navnlig den østlige del af landet introduceret helt ny drone-teknologi i en eller anden afskygning.

Normalt kan der gå 4-6 år fra en ny teknologi generelt bliver udviklet, til den kommer ud i virkeligheden. I Ukraine tager det lige nu mellem 12 og 24 uger.

Det er netop dette udviklingstempo, der bliver afgørende for, hvem der i sidste ende vinder krigen ifølge Kværnø:

”De har særligt stor fokus på nye materialer og på dronesværme, hvor en flok af droner opererer samtidigt. De ukrainske ingeniører arbejder både på at gøre deres egne sværme mere effektive, men samtidig på at udvikle tiltag, der kan bekæmpe modpartens”.

Han peger også på, at ukrainerne er tæt på at udvikle deres eget lokale drone-styresystem, den såkaldte flight-controller, så man ikke er afhængig af at importere kinesisk-produceret teknik.

Vi har ifølge Ole Kværnø meget at lære fra ukrainerne, som hver dag høster praktiske, konkrete erfaringer med netop den type krigsførelse, som nødvendigvis må blive en hjørnesten for NATO-landes forsvar fremover.

”Hvis vi skal have en chance for at afskrække Rusland og Kina militært, skal vi trække ukrainerne så tæt på os om muligt på den teknologiske bane. Vi har brug for Ukraine, også efter denne krig. Alt det, vi lærer af ukrainerne, må være omdrejningspunktet for vores egne strategier”, siger CDRA-direktøren.

Ukrainske erfaringer omsættes til dansk udvikling

Centeret er i tæt og jævnlig kontakt med ukrainerne for både at assistere deres innovation og høste erfaringer til danske udviklere.

Hver måned modtager CDRA en oversigt fra Ukraine om, hvilke taktiske og operative behov, de har ved fronten. Det kan for eksempel være, hvordan man øger rækkevidden på angrebsdroner, eller hvordan man gør dronesværme resistente over for jamming, øger deres batterikapacitet eller løfte-evnen på de større fragtdroner, der flyver udstyr til fronten.

Oplysningerne fra fronten indgår i CDRAs egen kortlægning af danske udviklere, forskere og virksomheder.

Formålet er at identificere, hvilke danske udviklingsprojekter der på kort tid kan blive til operationelle kapaciteter i felten, og hvilke forskere og udviklere, man kan frikøbe til specifikke projekter, så man i fællesskab med danske virksomheder kan få det udviklet i tide nok til at gøre en forskel i Ukraine.

”Det vi gør på CDRA er at sætte de rette folk sammen. Hvis vi griber det her rigtigt an, kan vi koble danske forskere, ingeniører, droneindustri og produktionsdanmark sammen med ukrainske behov. Alle vinder”, siger Ole Kværnø.

Direktør i NFC, Lars Bo Larsen, peger på, at droneteknologi ikke kun handler om flyvende dimser:

”Droneteknologi handler også om hele systemet bag og de elektroniske signaler, der binder det sammen. Vi kan skubbe på fremskridtet inden for forsvarsdroner, hvis der etableres et stærkt nationalt samarbejde på området. Det er netop tanken bag CDRA. I Danmark har vi jo ikke en stor national forsvarskæmpe. Så vi skal udnytte alle kompetencer. Her er robotklyngen på Fyn meget vigtig, men den skal spille sammen med andre styrkepositioner i både Jylland og omkring København”, siger Lars Bo Larsen.

Robotklyngen er betegnelsen for det internationalt anerkendte forskningsmiljø på robot- og droneområdet og dronetestcenteret i Odense lufthavn. Det er også grunden til, at CDRA har til huse på SDU’s campus i den fynske hovedstad.

Dekan for Det Tekniske Fakultet på SDU, Henrik Bindslev, glæder sig over udsigten til, at samarbejdet mellem forskningsverdenen, industrien og Forsvaret bliver endnu stærkere:

”På SDU er vi optagede af at bedrive forskning, der kommer ud i virkeligheden og gør en reel forskel i vores samfund. Det gælder også på forsvarsområdet. Jeg ser frem til, at vi kan accelerere det arbejde, vi allerede er i gang med, og få endnu flere forskningsprojekter sat i søen, der kan hjælpe det danske forsvar og danske virksomheder, der arbejder med forsvarsteknologi”, siger Henrik Bindslev.

Mens SDU lægger adresse til centeret omfatter kredsen bag centeret også alle de øvrige, danske universiteter og GTS’er i kraft af NFC’s engagement i CDRA. Hertil kommer et tæt samarbejde mellem centeret og erhvervsklyngerne DI, Dansk Erhverv, CenSec samt klyngen Danish Tech Startups.