Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Grønlands samlede kystlinje på mere end 44.000 km er længere end hele klodens omkreds, og landmassen er mere end fire gange Frankrigs størrelse. 

Det er svært at begribe omfanget af Arktisk Kommandos opgaver som Forsvarets vestligste arm inden for blandt andet miljøovervågning, forureningsbekæmpelse, søopmåling og ikke mindst det livreddende eftersøgningsarbejde. 

Når de danske søfolk skal lokalisere og hjælpe et nødstedt fartøj på havet ud for Grønland, leder man reelt efter en nål i en høstak på størrelse med det halve Europa.

Men ny dansk teknologi har potentiale til både at redde liv, spare penge og give større effektivitet i opgaveløsningen. Ikke mindst når det kommer til den helt store, strategiske mission om at håndhæve dansk suverænitet i Arktis og Nordatlanten, der senest er blevet en varm politisk kartoffel i NATO-regi.

Et samarbejde mellem Alexandra Instituttet og Syddansk Universitet (SDU) har med støtte fra Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) demonstreret, at man ved hjælp af droner udstyret med særlige kameralinser kan skabe troværdige 3D-rekonstruktioner af det arktiske terræn.

Du kan læse om holdets resultater i analyseserien DEFTECH DEBRIEF, som NFC udgiver i samarbejde med fagfolk fra det danske forsknings- og innovationsmiljø. 

Projektet med navnet Arctic Search and Rescue - eller ArcSAR - har udarbejdet en metode til billedgenerering, der praktisk talt gør høstakken usynlig og viser nålens nøjagtige placering for det blotte øje og fra flere forskellige vinkler. 

Det særlige 3D-format egner sig særligt godt til at blive konverteret til augmented- og virtual reality, og det åbner for effektive træningsscenarier og operativt situationsoverblik, hvis man for eksempel kombinerer det med en brille eller maske, på samme måde som pilotens hjelm i et avanceret kampfly giver piloten et sæt informationer i realtid fra flyets sensorer og kameraer.

Med et højteknologisk synsfelt via en brille kan redningslederen på Arktisk Kommandos fartøjer potentielt hurtigere lokalisere mennesker og fartøjer over et langt mere vidtstrakt territorium. 

Kombinerer man teknologien med en hel flåde af autonome, luftbårne droner, der arbejder koordineret om at dække store områder hurtigt, systematisk og langt billigere end helikoptere og skibe, er der store perspektiverne for myndighedernes opgaveløsning. 

Konceptet er, at hver drone i sværmen bygger et lokalt kort baseret på enhedens egne observationer, mens en central enhed fusionerer samtlige af disse sub-kort til ét sammenhængende 3D-overblik, som Søværnets fartøjer under operationen har adgang til i realtid, mens dronesværmen endnu er i luften.

Arktisk Kommando kan dirigere sværmen rundt efter operative behov og få et geografisk overblik, der er langt mere omfattende, alsidigt og taktisk anvendeligt end det, fartøjerne nogensinde selv ville kunne sammenstykke på den samme tid.

Den nye firkløverregering skriver i sit regeringsgrundlag, at partierne vil “prioritere en fortsat styrkelse af Forsvarets arktiske kapaciteter og opgaveløsning i regionen (...) Vi skal styrke vores evne til suverænitetshåndhævelse og overvågning samt understøttelse af NATO og allieredes opgaveløsning i regionen".

ArcSAR-projektets udviklere skriver i DEFTECH DEBRIEF en række anbefalinger til, hvordan myndighederne kan realisere tankerne bag teknologien til operativ gavn for Forsvaret. 

De går ud på at dedikere midler til skalering af pilotprojekter, udnævnelse af særlige ressourcepersoner hos de operative enheder i Forsvaret med 
ansvar for udvikling og innovation og endeligt etablering af en civil-militær platform for arktisk teknologiudvikling.

Du kan læse detaljerne i DEFTECH DEBRIEF.