Af Pola Rojan Bagger, kommunikationsrådgiver, NFC

Ukrainske forsvarsstyrker har mærket det på første hånd. 

I efteråret 2022 fejlede en militæroperation mod den russiske flåde, fordi den amerikanske forretningsmand og ejer af det kommercielle satellitnetværk Starlink bevidst slukkede for signalet for at forpurre de ukrainske planer.

Han frygtede angiveligt en eskalation af krigen, som russerne startede et halvt år forinden. Én amerikansk forretningsmand kunne forpurre et suverænt, europæisk lands evne til at forsvare sig selv mod russisk invasion.

Denne og lignende episoder fra de senere år har skabt et øredøvende behov i Europa for at stå på egne ben rent teknologisk. Og uafhængig, europæisk rumteknologi med militære, operative egenskaber står højt på ønskelisten i flere hovedstæder.

Det danske forskningsfælleskab Space4Defence på tværs af Aalborg Universitet, DTU, Teknologisk Institut og DHI, har udviklet en samlet plan bestående af videnskabelig analyse og konkrete anbefalinger til policy-processer og materielanskaffelser, der potentielt kan bidrage til at indfri den nye regerings ambitioner på området:

I et afsnit om forsvarsinitiativer ønsker den nye firkløverregering sig “et gennemgribende løft af den digitale rygrad i Forsvaret for at muliggøre bedre datadeling, samarbejde og kampkraft på tværs af værn, herunder øget fokus på kapacitetsopbygning inden for drone-, sensor- og satellitområdet” som der står i regeringsgrundlaget fra starten af juni 2026.

I rammen af Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) har forskere og udviklere de seneste to år gennemført uvildige tredjepartsanalyser af, hvordan Danmark forsvarspolitisk og praktisk kan prioritere og investere i rumkapaciteter.

Resultatet kan du læse i analyseserien DEFTECH DEBRIEF, som NFC udgiver i samarbejde med fagfolk fra det danske forsknings- og innovationsmiljø.

Rapportens anbefalinger dækker blandt andet over detaljerede beregninger på, hvor mange satellitter, der er nødvendige for at sikre kapaciteter inden for både overvågning og kommunikation fra rummet, og hvor meget de forskellige pakker vil koste.

Blandt andet redegør teamet for, hvordan man med 21 satellitter kan sikre Forsvaret kontinuerlig overvågning over Arktis, Nordatlanten og de nordiske landområder: 

"Vores analyser viser, at et meningsfuldt overvågningslag kræver satellitter i lav bane – ca. 550 kilometers højde – med en overflyvningsfrekvens hver 30. minut. Militæroperativt vurderes denne frekvens tilstrækkeligt for at forhindre, at fjendtlige styrker udnytter blinde vinkler mellem overflyvninger til at skifte positioner og skjule sig", står det i DEFTECH DEBRIEF. 

Med satellitpriser i intervallet 100-150 millioner kroner per enhed, inklusive 
sensorer, lyder den samlede regning for overvågningsprogrammet ifølge Space4Defence på 2-3 milliarder kroner - dog uden drift og jordbaserede supportanlæg. Hertil kommer kommunikationskapaciteter, som er et separat program med egne beregninger. Dem finder du i samme DEFTECH DEBRIEF.

Ifølge kredsen bag Space4Defence er danske aktører i stand til at levere teknologien og skaleringen, fordi kompetencerne er der i form af både satellitproducenter og forskningsinstitutioner. DTU er eksempelvis det universitet i verden med flest instrumenter i rummet.

“Men skal kompetencerne for alvor udnyttes, kræver det en klar politisk retning og investering i styrkelse af økosystemet. Det kræver med andre ord en national rumforsvarsstrategi med seriøse, økonomiske muskler, som giver Forsvaret, forskningsinstitutioner og forsvarsindustrien et utvetydigt opdrag om at arbejde tæt sammen om at definere krav, afprøve løsninger og bygge kapacitet”, skriver udviklerne i DefTech Debrief.